Juridisk beskyttelse

Der findes ikke en specifik lovgivning, som forbyder stalking i Danmark. I nogen tilfælde kan man at få tilkendt et tilhold mod stalkeren. Forinden kræves det, at man har samlet beviser for sin påstand om at man er udsat for stalking.

Dansk lovgivning §265 – om tilhold

"Den der krænker nogens fred ved trods forud af politiet given advarsel at trænge ind på  ham, forfølge ham med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe ham, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5 år"

Et politilhold gives alene ud fra politiets vurdering, som kan synes forskellig fra distrikt til distrikt. Der kan ikke gives oplysninger om entydige kriterier for hvem som kan, og hvem som ikke kan få et tilhold.

Bevisbyrden ligger hos offeret. Ved ansøgning om tilhold efter § 265, er det derfor vigtigt INDEN man går til politiet, at have samlet alle beviser sammen.

Det er vigtigt at vide inden man går til politiet og eventuelt får et tilhold, at stalking situationen kan eskalere efterfølgende. Det skal bestemt ikke afholde nogen fra at kontakte politiet, alligevel er det vigtigt have med i sine overvejelser - og derudfra tage sine forholdsregler.

Kontakt altid en advokat inden du går til politiet

Ved kontrete trusler om vold og trusler på livet kan stalkeren anklages efter § 266

Dansk lovgivning §266 - trusler om vold eller trusler på livet

"Den som på en måde der er egnet til hos en anden at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år"