Hvorfor Anti-Stalking.dk?
Alt for længe har der manglet tilstrækkelig information om stalking som fænomen.
Alt for mange har derfor stået uden viden, om hvordan man bedst tackler situationen med en stalker, - og hvordan man bedst beskytter sig.
Alt for mange har således stået alene - og ofte følt sig ikke-forstået.
Navnet anti-stalking, signaler at temaet for sitet er stalking, men at det samtidig handler om at undgå stalking.
Håbet er, - at sitet her kan være et lille skridt på vejen, til en øget anerkendelse af stalking som det problem det er. Og at det kan give håb til nogle, om at der er noget at gøre for at mindske omfanget og påvirkningen af det.
Hvem står bag og baggrunden...?
Min baggrund for at oprette dette site, er dels personlige erfaringer som stalkingoffer og dels faglige og erhvervsmæssige erfaringer gennem mit virke som praktiserende psykoterapeut.
En væsentlig baggrund er dog mit bogprojekt om stalking. Bogen henvender sig til alle dem, som kommer i berøring med dette fænomen og til dem som bare har en interesse i at vide mere om emnet. Fakta, definitioner og beskrivelser på sitet er underbygget af den dokumenterede viden, jeg har erhvervet mig herfra.
Bogen udkommer 11. november 2010 på Nyt Nordisk Forlag.
Lise Linn Larsen


